1
<html><head><meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=ISO-8859-1"><title>Avancerede emner</title><link rel="stylesheet" href="../thunar.css" type="text/css"><meta name="generator" content="DocBook XSL Stylesheets V1.73.2"><link rel="start" href="index.html" title="Thunar filh�ndtering"><link rel="up" href="index.html" title="Thunar filh�ndtering"><link rel="prev" href="customizing-thunar.html" title="Tilpasning af Thunar"><link rel="next" href="faq.html" title="Ofte Stillede Sp�rgsm�l"></head><body bgcolor="white" text="black" link="#0000FF" vlink="#840084" alink="#0000FF"><div class="navheader"><table width="100%" summary="Navigation header"><tr><th colspan="3" align="center">Avancerede emner</th></tr><tr><td width="20%" align="left"><a accesskey="p" href="customizing-thunar.html">forrige</a>�</td><th width="60%" align="center">�</th><td width="20%" align="right">�<a accesskey="n" href="faq.html">n�ste</a></td></tr></table><hr></div><div class="sect1" lang="da"><div class="titlepage"><div><div><h2 class="title" style="clear: both"><a name="advanced-topics"></a>Avancerede emner</h2></div></div></div><div class="sect2" lang="da"><div class="titlepage"><div><div><h3 class="title"><a name="to-bulk-rename-files"></a>At masseomd�be filer</h3></div></div></div><p>At <span class="emphasis"><em>masseomd�be</em></span> filer, betyder at omd�be flere filer p� samme tid ved at bruge et eller andet kriterie, der g�lder for mindst af en af filerne. <strong class="application"><code>Thunar</code></strong> indeholder en masseomd�ber, som kan k�res separat ved at bruge <span class="command"><strong>Thunar -B</strong></span> eller indefra <strong class="application"><code>Thunar</code></strong> ved at v�lge to eller flere filer i hovedomr�det og trykke p� <span class="keycap"><strong>F2</strong></span> eller ved at v�lge <span class="guimenu"><strong>Redig�r</strong></span></p><div class="screenshot"><div class="mediaobject"><img src="images/bulk-rename.png" alt="Masseomd�b filer"></div></div><p><span class="emphasis"><em>Masseomd�berne</em></span> kan bruges til �ndre navnet p� filerne, endelsen p� filerne, eller b�de p� navnet og filendelsen p� filerne.</p><div class="itemizedlist"><ul type="disc"><li><p>Fjern tegn.</p></li><li><p>Numerere filer.</p></li><li><p>Inds�t dato eller tidspunkt.</p></li><li><p>Inds�t eller overskriv tegn.</p></li><li><p>S�g og erstat tegn.</p></li><li><p>Konvert�r til store bogstaver, sm� bogstaver eller camelcase.</p></li></ul></div><p>Yderligere <span class="emphasis"><em>masseomd�bere</em></span> kan v�re installeret som udvidelsesmoduler til <strong class="application"><code>Thunar</code></strong>. Se hjemmesiden for<a class="ulink" href="http://thunar.xfce.org/plugins.html" target="_top">Thunar udvidelsesmoduler</a> for at se mulige udvidelser. The <a class="ulink" href="http://thunar.xfce.org/pwiki/documentation/bulk_renamer" target="_top">Thunar Projektets Wiki</a> indeholder flere detaljer om denne funktion. Du er velkommen til at tilf�je yderligere information til wikien.</p></div><div class="sect2" lang="da"><div class="titlepage"><div><div><h3 class="title"><a name="the-unix-file-system"></a>UNIX filsystemet</h3></div></div></div><p>Selvom Thunar filh�ndtering g�r det godt ved at skjule detaljerne om det underliggende filsystem, s� brugeren ikke skal bekymre sig om dem, er det nogen gange en god id� at forst� de grundl�ggende begreber for at se hele billedet. Dette kapitel vil fors�ge at give dig en kort introduktion til begreberne p� UNIX filsystemet , som idag bliver brugt i alle udgaver af UNIX, inklusiv Linux.</p><div class="sect3" lang="da"><div class="titlepage"><div><div><h4 class="title"><a name="folders-and-paths"></a>Mapper og stier</h4></div></div></div><p>I et UNIX filsystem er alle mappe arrangeret i en simpel inverteret faldende tr�struktur, der udvider sig fra en hovedmappe, som hedder <span class="emphasis"><em>rod-kataloget</em></span> (udtrykket <span class="emphasis"><em>katalog</em></span> er ofte brugt istedet for <span class="emphasis"><em>mappe</em></span>) og vist som <span class="guilabel"><strong>Filsystem</strong></span> i Thunar. Dette betyder at du kan komme fra en mappe til en anden, ved at g� op i tr�et indtil du n�r et f�lles punkt, og s� ned i tr�et igen igennem de rette undermapper indtil du n�r din destination.</p><p>Placeringen af enhver fil eller mappe i tr�et kan beskrives af dens <span class="emphasis"><em>sti</em></span>. Stien er de mapper, du oppefra, skal g� igennem for at n� til m�lets mappe eller fil. F.eks. er <code class="filename">/home/luke</code> undermappen af <code class="filename">luke</code> af undermappen <code class="filename">home</code> af hovedmappen, og <code class="filename">/home/luke/myfile.txt</code> er filnavnet i <code class="filename">myfile.txt</code> i den undermappe. Det f�rste <code class="filename">/</code> i disse stier repr�senterer hovedmappen.</p><p>Hver bruger har sin egen mappe til at opbevare personlige filer og indstillinger. Mappen hedder <span class="emphasis"><em>hjemmekataloget</em></span> og er vist i Thunar som et s�rligt ikon med brugerens logindnavn. Mappen er ligesom <span class="guilabel"><strong>Dokumenter</strong></span> fra Windows. De forskellige brugereres <span class="emphasis"><em>Hjemmekataloger</em></span> i systemet er som regel lokaliseret under <code class="filename">/home</code>-mappen. F.eks. ville <code class="filename">/home/luke</code> v�re hjemmekataloget for brugeren af brugeren med logindnavnet <code class="filename">luke</code>, mens <code class="filename">/home/jane</code> ville v�re hjemmekataloget for brugeren med logindnavnet <code class="filename">jane</code>.</p></div><div class="sect3" lang="da"><div class="titlepage"><div><div><h4 class="title"><a name="file-types"></a>Filtyper</h4></div></div></div><p>Du har m�ske allerde h�rt at alting er en fil i UNIX. Dette er sandt for de fleste elementer i UNIX systemer idag. Faktisk er selv enheder repr�senteret som s�rlige filer. Selvom det m�ske ikke giver mening til at begynde med, er det en af fordelene i UNIX og dets efterf�lgere og har hjulpet med at opretholde en enkel kerne gennem �rene, mens andre styresystemer er n�dt til at indf�re nye begreber for hver ny teknologi.</p><p>Dette er de fire vigtigste filtyper i UNIX-filsystemet.</p><div class="sect4" lang="da"><div class="titlepage"><div><div><h5 class="title"><a name="file-types-ordinary-files"></a>Almindelige filer</h5></div></div></div><p>En almindelig fil kan indeholde tekst, et program eller anden data. Dette inkluderer billedfiler, lydfiler, kontordokumenter og videofiler. Begrebet <span class="emphasis"><em>fil</em></span> er ofte brugt som henvisning til en almindelig fil.</p></div><div class="sect4" lang="da"><div class="titlepage"><div><div><h5 class="title"><a name="file-types-folder-files"></a>Mappefiler</h5></div></div></div><p>Mapper er ogs� filer i UNIX filsystemet. For at v�re n�jagtig er mapper en s�rlig fil, der indeholder en kortl�gning af filnavne til filreferencer for hver enkelt fil der er inden i denne mappe.</p></div><div class="sect4" lang="da"><div class="titlepage"><div><div><h5 class="title"><a name="file-types-symbolic-link-files"></a>Symbolske henvisningsfiler</h5></div></div></div><p>En symbolsk henvisning (ofte kaldt en <span class="emphasis"><em>symlink</em></span> er en s�rlig fil der indeholder en sti til en anden fil i filsystemet. Symbolske henvisningsfiler indeholder derfor ikke nogen brugbar information i sig selv, men henviser bare til andre filer.</p></div><div class="sect4" lang="da"><div class="titlepage"><div><div><h5 class="title"><a name="file-types-device-files"></a>Enhedsfiler</h5></div></div></div><p>Som n�vnt tidligere tilg�s enheder (de fleste) ogs� gennem filsystemet. Disse s�rlige enhedsfiler er som regel lokaliseret i <code class="filename">/dev</code> mappen. F.eks. repr�senterer den specielle fil <code class="filename">/dev/hda</code> den f�rste IDE-disk p� Linux.</p></div></div></div></div><div class="navfooter"><hr><table width="100%" summary="Navigation footer"><tr><td width="40%" align="left"><a accesskey="p" href="customizing-thunar.html">forrige</a>�</td><td width="20%" align="center">�</td><td width="40%" align="right">�<a accesskey="n" href="faq.html">n�ste</a></td></tr><tr><td width="40%" align="left" valign="top">Tilpasning af Thunar�</td><td width="20%" align="center"><a accesskey="h" href="index.html">hjem</a></td><td width="40%" align="right" valign="top">�Ofte Stillede Sp�rgsm�l</td></tr></table></div></body></html>
1
<html><head><meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=ISO-8859-1"><title>Avancerede emner</title><link rel="stylesheet" href="../thunar.css" type="text/css"><meta name="generator" content="DocBook XSL Stylesheets V1.75.2"><link rel="home" href="index.html" title="Thunar filh�ndtering"><link rel="up" href="index.html" title="Thunar filh�ndtering"><link rel="prev" href="customizing-thunar.html" title="Tilpasning af Thunar"><link rel="next" href="faq.html" title="Ofte Stillede Sp�rgsm�l"></head><body bgcolor="white" text="black" link="#0000FF" vlink="#840084" alink="#0000FF"><div class="navheader"><table width="100%" summary="Navigation header"><tr><th colspan="3" align="center">Avancerede emner</th></tr><tr><td width="20%" align="left"><a accesskey="p" href="customizing-thunar.html">forrige</a>�</td><th width="60%" align="center">�</th><td width="20%" align="right">�<a accesskey="n" href="faq.html">n�ste</a></td></tr></table><hr></div><div class="sect1" title="Avancerede emner"><div class="titlepage"><div><div><h2 class="title" style="clear: both"><a name="advanced-topics"></a>Avancerede emner</h2></div></div></div><div class="sect2" title="At masseomd�be filer"><div class="titlepage"><div><div><h3 class="title"><a name="to-bulk-rename-files"></a>At masseomd�be filer</h3></div></div></div><p>At <span class="emphasis"><em>masseomd�be</em></span> filer, betyder at omd�be flere filer p� samme tid ved at bruge et eller andet kriterie, der g�lder for mindst af en af filerne. <strong class="application"><code>Thunar</code></strong> indeholder en masseomd�ber, som kan k�res separat ved at bruge <span class="command"><strong>Thunar -B</strong></span> eller indefra <strong class="application"><code>Thunar</code></strong> ved at v�lge to eller flere filer i hovedomr�det og trykke p� <span class="keycap"><strong>F2</strong></span> eller ved at v�lge <span class="guimenu"><strong>Redig�r</strong></span></p><div class="screenshot"><div class="mediaobject"><img src="images/bulk-rename.png" alt="Masseomd�b filer"></div></div><p><span class="emphasis"><em>Masseomd�berne</em></span> kan bruges til �ndre navnet p� filerne, endelsen p� filerne, eller b�de p� navnet og filendelsen p� filerne.</p><div class="itemizedlist"><ul class="itemizedlist" type="disc"><li class="listitem"><p>Fjern tegn.</p></li><li class="listitem"><p>Numerere filer.</p></li><li class="listitem"><p>Inds�t dato eller tidspunkt.</p></li><li class="listitem"><p>Inds�t eller overskriv tegn.</p></li><li class="listitem"><p>S�g og erstat tegn.</p></li><li class="listitem"><p>Konvert�r til store bogstaver, sm� bogstaver eller camelcase.</p></li></ul></div><p>Yderligere <span class="emphasis"><em>masseomd�bere</em></span> kan v�re installeret som udvidelsesmoduler til <strong class="application"><code>Thunar</code></strong>. Se hjemmesiden for<a class="ulink" href="http://thunar.xfce.org/plugins.html" target="_top">Thunar udvidelsesmoduler</a> for at se mulige udvidelser. The <a class="ulink" href="http://thunar.xfce.org/pwiki/documentation/bulk_renamer" target="_top">Thunar Projektets Wiki</a> indeholder flere detaljer om denne funktion. Du er velkommen til at tilf�je yderligere information til wikien.</p></div><div class="sect2" title="UNIX filsystemet"><div class="titlepage"><div><div><h3 class="title"><a name="the-unix-file-system"></a>UNIX filsystemet</h3></div></div></div><p>Selvom Thunar filh�ndtering g�r det godt ved at skjule detaljerne om det underliggende filsystem, s� brugeren ikke skal bekymre sig om dem, er det nogen gange en god id� at forst� de grundl�ggende begreber for at se hele billedet. Dette kapitel vil fors�ge at give dig en kort introduktion til begreberne p� UNIX filsystemet , som idag bliver brugt i alle udgaver af UNIX, inklusiv Linux.</p><div class="sect3" title="Mapper og stier"><div class="titlepage"><div><div><h4 class="title"><a name="folders-and-paths"></a>Mapper og stier</h4></div></div></div><p>I et UNIX filsystem er alle mappe arrangeret i en simpel inverteret faldende tr�struktur, der udvider sig fra en hovedmappe, som hedder <span class="emphasis"><em>rod-kataloget</em></span> (udtrykket <span class="emphasis"><em>katalog</em></span> er ofte brugt istedet for <span class="emphasis"><em>mappe</em></span>) og vist som <span class="guilabel"><strong>Filsystem</strong></span> i Thunar. Dette betyder at du kan komme fra en mappe til en anden, ved at g� op i tr�et indtil du n�r et f�lles punkt, og s� ned i tr�et igen igennem de rette undermapper indtil du n�r din destination.</p><p>Placeringen af enhver fil eller mappe i tr�et kan beskrives af dens <span class="emphasis"><em>sti</em></span>. Stien er de mapper, du oppefra, skal g� igennem for at n� til m�lets mappe eller fil. F.eks. er <code class="filename">/home/luke</code> undermappen af <code class="filename">luke</code> af undermappen <code class="filename">home</code> af hovedmappen, og <code class="filename">/home/luke/myfile.txt</code> er filnavnet i <code class="filename">myfile.txt</code> i den undermappe. Det f�rste <code class="filename">/</code> i disse stier repr�senterer hovedmappen.</p><p>Hver bruger har sin egen mappe til at opbevare personlige filer og indstillinger. Mappen hedder <span class="emphasis"><em>hjemmekataloget</em></span> og er vist i Thunar som et s�rligt ikon med brugerens logindnavn. Mappen er ligesom <span class="guilabel"><strong>Dokumenter</strong></span> fra Windows. De forskellige brugereres <span class="emphasis"><em>Hjemmekataloger</em></span> i systemet er som regel lokaliseret under <code class="filename">/home</code>-mappen. F.eks. ville <code class="filename">/home/luke</code> v�re hjemmekataloget for brugeren af brugeren med logindnavnet <code class="filename">luke</code>, mens <code class="filename">/home/jane</code> ville v�re hjemmekataloget for brugeren med logindnavnet <code class="filename">jane</code>.</p></div><div class="sect3" title="Filtyper"><div class="titlepage"><div><div><h4 class="title"><a name="file-types"></a>Filtyper</h4></div></div></div><p>Du har m�ske allerde h�rt at alting er en fil i UNIX. Dette er sandt for de fleste elementer i UNIX systemer idag. Faktisk er selv enheder repr�senteret som s�rlige filer. Selvom det m�ske ikke giver mening til at begynde med, er det en af fordelene i UNIX og dets efterf�lgere og har hjulpet med at opretholde en enkel kerne gennem �rene, mens andre styresystemer er n�dt til at indf�re nye begreber for hver ny teknologi.</p><p>Dette er de fire vigtigste filtyper i UNIX-filsystemet.</p><div class="sect4" title="Almindelige filer"><div class="titlepage"><div><div><h5 class="title"><a name="file-types-ordinary-files"></a>Almindelige filer</h5></div></div></div><p>En almindelig fil kan indeholde tekst, et program eller anden data. Dette inkluderer billedfiler, lydfiler, kontordokumenter og videofiler. Begrebet <span class="emphasis"><em>fil</em></span> er ofte brugt som henvisning til en almindelig fil.</p></div><div class="sect4" title="Mappefiler"><div class="titlepage"><div><div><h5 class="title"><a name="file-types-folder-files"></a>Mappefiler</h5></div></div></div><p>Mapper er ogs� filer i UNIX filsystemet. For at v�re n�jagtig er mapper en s�rlig fil, der indeholder en kortl�gning af filnavne til filreferencer for hver enkelt fil der er inden i denne mappe.</p></div><div class="sect4" title="Symbolske henvisningsfiler"><div class="titlepage"><div><div><h5 class="title"><a name="file-types-symbolic-link-files"></a>Symbolske henvisningsfiler</h5></div></div></div><p>En symbolsk henvisning (ofte kaldt en <span class="emphasis"><em>symlink</em></span> er en s�rlig fil der indeholder en sti til en anden fil i filsystemet. Symbolske henvisningsfiler indeholder derfor ikke nogen brugbar information i sig selv, men henviser bare til andre filer.</p></div><div class="sect4" title="Enhedsfiler"><div class="titlepage"><div><div><h5 class="title"><a name="file-types-device-files"></a>Enhedsfiler</h5></div></div></div><p>Som n�vnt tidligere tilg�s enheder (de fleste) ogs� gennem filsystemet. Disse s�rlige enhedsfiler er som regel lokaliseret i <code class="filename">/dev</code> mappen. F.eks. repr�senterer den specielle fil <code class="filename">/dev/hda</code> den f�rste IDE-disk p� Linux.</p></div></div></div></div><div class="navfooter"><hr><table width="100%" summary="Navigation footer"><tr><td width="40%" align="left"><a accesskey="p" href="customizing-thunar.html">forrige</a>�</td><td width="20%" align="center">�</td><td width="40%" align="right">�<a accesskey="n" href="faq.html">n�ste</a></td></tr><tr><td width="40%" align="left" valign="top">Tilpasning af Thunar�</td><td width="20%" align="center"><a accesskey="h" href="index.html">hjem</a></td><td width="40%" align="right" valign="top">�Ofte Stillede Sp�rgsm�l</td></tr></table></div></body></html>
added
removed
docs/manual/da/html/advanced-topics.html
