3
>Opsætning af &kstars;</title>
7
>Indstil det geografiske sted</title>
10
>Her er et skærmaftryk af vinduet <guilabel
11
>Indstil geografisk sted</guilabel
14
>Ændring af geografisk sted</screeninfo>
17
<imagedata fileref="geolocator.png" format="PNG"/>
21
>Vinduet Indstil sted</phrase>
28
>Der er en liste med over 2500 fordefinerede byer tilgængelige at vælge blandt. Du indstiller dit sted ved at markere en by på listen. Hver by repræsenteres på verdenskortet som et lille punkt, og når en by markeres i listen, vises et rødt krydshår på dets sted på kortet. </para>
33
>Værktøjet geografisk sted</primary>
35
>Filtrering</secondary
37
Det er ikke praktisk at lede gennem hele listen med 2500 steder efter en bestemt by. For at gøre søgning enklere, kan listen filtreres ved at indtaste tekst i felterne under kortet. På skærmaftrykket vises for eksempel teksten <quote
43
> er skrevet ind i feltet <guilabel
44
>Regionsfilter</guilabel
47
> er i feltet <guilabel
49
>. Bemærk at alle byer som vises på listen har by, region og land som begynder med filterstrengene som er indtastet, og at meddelelsen under filterfelterne angiver at 7 byer matcher filtrene. Bemærk også at punkter på kortet som svarer til de syv byer er farvet hvide, mens de som ikke stemmer forbliver grå. </para
51
>Listen kan også filtreres efter stedet på kortet. Ved at klikke hvor som helst på verdenskortet vises kun de byer som ligger indenfor to grader fra det sted der klikkedes på. For øjeblikket kan du søge efter navn eller sted, men ikke begge samtidigt. Med andre ord, når du klikker på kortet ignoreres navnefiltret, og omvendt. </para
55
>Værktøjet geografisk sted</primary>
57
>Egne steder</secondary
59
Information om <link linkend="ai-geocoords"
60
>længdegrad, breddegrad</link
61
> og <link linkend="ai-timezones"
63
> for stedet som for øjeblikket er valgt vises i felterne længst nede i vinduet. Hvis du mener at nogle af disse værdier er forkerte, kan du ændre dem og trykke på knappen <guibutton
64
>Tilføj til liste</guibutton
65
> for at optage din egen udgave af stedet. Du kan også definere et helt nyt sted ved at trykke på knappen <guibutton
66
>Ryd felter</guibutton
67
> og indtaste data for det nye sted. Bemærk at alle felter undtagen <guilabel
68
>Delstat/region</guilabel
69
> skal udfyldes inden det nye sted kan tilføjes til listen. &kstars; indlæser automatisk dine egne steder i alle fremtidige sessioner. Bemærk at for øjeblikket er den eneste måder egne steder kan fjernes på, at fjerne den tilsvarende linje fra filen <filename
70
>~/.kde/share/apps/kstars/mycities.dat</filename
73
>Hvis du tilføjer egne steder (eller ændrer eksisterende), så send gerne filen <filename
74
>mycities.dat</filename
75
> til os, så at vi kan tilføje dine steder til hovedlisten. </para>
80
>Indstilling af tiden</title>
84
>Dato og tid</primary>
86
>Simuleringsklokken</secondary
88
Når &kstars; starter, indstilles tiden efter maskinens systemur, og &kstars; ur går så det svarer til den virkelige tid. Hvis du vil stoppe uret, så vælg <guimenuitem
89
>Stop uret</guimenuitem
92
>, eller klik blot på ikonen <guiicon
94
> i værktøjslinjen. Du kan få uret til at gå hurtigere eller langsommere end normalt, eller til og med få det til at gå baglæns, med tidsskridtfeltet i værktøjslinjen. Dette felt har to sæt opad- og nedadknapper. Den første vil gå gennem alle 83 tilgængelige tidsskridt, et af gangen. Den anden går til næste højere (eller lavere) tidsenhed, hvilket lader dig lave store ændringer i tidsskridtet hurtigere. </para>
98
>Dato og tid</primary>
100
>Opsætning</secondary
102
Du kan indstille tid og dato ved at vælge <guimenuitem
103
>Indstil tid...</guimenuitem
106
>, eller ved at klikke på ikonen <guiicon
108
> i værktøjslinjen. Vinduet <guilabel
109
>Indstil tid</guilabel
110
> bruger &kde;'s almindelige datovælgerkontrol, sammen med tre felter til at angive timer, minutter og sekunder. Hvis du vil synkronisere simuleringstiden med den nuværende maskinetid, så vælg blot <guimenuitem
111
>Indstil tid til nuværende tid</guimenuitem
120
>Dato og tid</primary>
122
>Udvidet datoområde</secondary
124
&kstars; kan håndtere meget usædvanlige datoer udover almindelige grænser som forårsages af QDate. For øjeblikket kan du indstille datoen mellem årene -50000 og +50000. Vi udvider måske dette område yderligere i fremtidige udgaver. Vær dog klar over at nøjagtigheden af simuleringen bliver mere og mere forværret jo mere fjern en dato der betragtes. Dette er især sandt for positionerne af solsystemets himmellegemer. </para
130
>Opsætningsvindue for &kstars;</title>
134
>Opsætningsvindue for &kstars;</primary
137
>Indstil &kstars;</guilabel
138
> har mange indstillingsmuligheder. Du kan nå til dette vindue med værktøjsikonen <guiicon
140
> , eller ved at vælge <guimenuitem
141
>Indstil &kstars;...</guimenuitem
144
>menuen. Vinduet er afbildet nedenfor: <screenshot>
146
>Vinduet Indstil &kstars;</screeninfo>
149
<imagedata fileref="viewops.png" format="PNG"/>
153
>Vinduet Indstil &kstars;</phrase>
161
>Indstil &kstars;</guilabel
162
> er delt i fem faneblade: <guilabel
165
>Hjælpelinjer</guilabel
167
>Solsystemet</guilabel
176
>Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
178
>Katalogfanebladet</secondary
180
I fanebladet <guilabel
182
> kan du bestemme hvilke objekt-kataloger der skal vises på stjernekortet. Afsnittet <guilabel
184
>tillader dig også at indstille <quote
185
>usynligheds<link linkend="ai-magnitude"
188
> for stjerner, og <link linkend="ai-magnitude"
190
>grænsen for at vise navne og/eller størrelsesklasser (lysstyrker) for stjerner. Under stjerneafsnittet, kontrollerer afsnittet <guilabel
191
>Deep-Sky objekter</guilabel
192
> hvordan adskillige ikke-stellare objektkataloger. Som standard inkluderes Messier-, NGC- og IC-kataloger. Du kan tilføje dine egne objektkataloger ved at trykke på knappen <guibutton
193
>Tilføj eget katalog</guibutton
194
>. For detaljerede instruktioner om forberedelse af en katalog-datafil, se <filename
195
>README.customize</filename
196
>-filen der leveres sammen med &kstars;. </para>
200
>Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
202
>Solsystemsfanebladet</secondary
204
På fanebladet <guilabel
205
>Solsystemet</guilabel
206
> kan du bestemme om solen, månen, planeterne, kometerne og asteroiderne skal vises, og om de større objekter skal vises som farvede cirkler eller rigtige billeder. Du kan også indstille om de større elementer i solsystemet får mærkater på, og bestemme hvor mange af kometerne og asteroiderne der får mærkater. Der er en mulighed for at bestemme om et objekt i solsystemet der følges automatisk får tilknyttet et midlertidigt <quote
207
>baneforløbs spor</quote
208
> når et objekt i solsystemet følges, og en mulighed for at bestemme om farven på planeternes spor skal svinde hen baggrundsfarven. </para>
212
>Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
214
>Hjælpelinjefanebladet</secondary
216
Med indstillingerne på fanebladet <guilabel
217
>Hjælpelinjer</guilabel
218
> bestemmer du om <quote
219
>ikke objekter</quote
220
> skal vises. Det drejer sig f.eks. om: linjer i stjernebilleder, stjernebilledernes navne, omridset af mælkevejen, <link linkend="ai-cequator"
221
>himmelens ækvator</link
222
>, <link linkend="ai-ecliptic"
224
>, <link linkend="ai-horizon"
225
>horisontlinjen</link
226
> og de dele af himmelrummet jorden selv skygger for. Du kan også vælge om stjernebilledernes navne skal skrives på dansk, latin eller forkortelser på 3 bogstaver i følge <acronym
228
>s standarder. </para>
232
>Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
234
>Farvefanebladet</secondary
238
>Farvesammensætninger</primary>
240
>Tilpasning</secondary
242
På fanebladet <guilabel
244
> kan du indstille farverne på stjernekortet og definere dine egne farvesammensætninger. Fanebladet er delt i to ruder: </para>
246
>Den venstre rude viser en liste over alle billedelementer med indstillelige farver. Klik på et element for at få et farvevalgsvindue til at indstille dets farve. Under listen er valgfeltet <guilabel
247
>Stjernefarvetilstand</guilabel
248
>. Normalt vil &kstars; tegne stjernerne med en <link linkend="ai-colorandtemp"
250
> farvetone svarende til hver stjernes spektraltype. Imidlertid kan du også vælge at tegne stjernerne som udfyldte hvide, sorte eller røde cirkler. Hvis du har valgt realistiske farver, kan du vælge mætningsgraden af stjernefarverne med drejefeltet <guilabel
251
>Stjernefarveintensitet</guilabel
254
>Den højre rude lister de definerede farvesammensætninger. Der er fire foruddefinerede sammensætninger: <guilabel
256
>sammensætningen, en <guilabel
257
>stjernekort</guilabel
258
>sammensætning med sorte stjerner på hvid baggrund, en <guilabel
260
>sammensætning som kun bruger røde nuancer for at beskytte dit nattilpassede syn og sammensætningen <guilabel
261
>Måneløs nat</guilabel
262
>, der er et mere realistisk mørkt tema. Derudover kan du gemme de aktuelle farveindstillinger som din egen farvesammensætning ved at klikke på knappen <guibutton
263
>Gem aktuelle farver</guibutton
264
>. Den vil spørge dig om navnet på den nye farvesammensætning, og så vil din farvesammensætning komme med i listen i alle fremtidige udgaver af &kstars;. For at fjerne en farvesammensætning markerer du den du vil fjerne og trykker på knappen <guibutton
265
>Fjern farvesammensætning</guibutton
270
>Opsætningsvindue for &kstars;</primary>
272
>Fanebladet avanceret</secondary
276
> giver kontrol over mere subtile dele af &kstars;. </para
280
>Atmosfærisk refraktion</primary
282
> Afkrydsningsfeltet <guilabel
283
>Korrigér for atmosfærisk refraktion</guilabel
284
> kontrollerer om objekternes positioner korrigeres for den forvrængning atmosfæren fremkalder. Atmosfæren ligger som en rund skal udenom jorden, derfor bliver lys fra rummet <quote
286
> af atmosfæren inden det når vores teleskoper og øjne her på jordens overflade. Effekten er størst for objekter der ses tæt på horisonten, og denne effekt rykker objekters op- og nedgangstider med flere minutter. Faktisk er solen gået ned flere minutter før du <quote
288
> solnedgangen. Bemærk at der aldrig er korrigeret for atmosfærisk refraktion når du bruger koordinatsystemet <guilabel
289
>Ækvatorsystemet</guilabel
294
>Animeret drejning</primary
296
> Afkrydsningsfeltet <guilabel
297
>Brug animeret flytning</guilabel
298
> kontrollerer hvordan stjernekortet flyttes når der der vælges et nyt fokuspunkt. Som standard vil stjernekortet <quote
300
> så man stadig kan se stjerner mm. mens man kommer til den nye position. Hvis du fjerner markeringen at denne mulighed vil stjernekortet i stedet .<quote
302
> direkte til den nye fokusposition. </para
306
>Objekter på himlen</primary>
308
>Mærkater</secondary>
310
>Automatisk</tertiary>
312
Hvis afkrydsningsfeltet <guilabel
313
>Tilføj mærkat ved det centrerede objekt</guilabel
314
> er markeret vil der automatisk blive vist et mærkat ved et objekt hvis det følges af programmet. Mærkatet vil forsvinde hvis objektet ikke længere følges. Husk at du manuelt kan tilføje et blivende mærkat til ethvert objekt i objektets <link linkend="popup-menu"
320
>Objekter på himlen</primary>
324
Der er 3 situationer hvor &kstars; er nødt til at genindlæse stjernekortet hurtigt: når der skal centreres på et nyt fokuspunkt (og <guilabel
325
>Brug animeret flytning</guilabel
326
> er afkrydset), når stjernekortet drejes med musen og når de tidsintervaller uret bruger er store. I disse situationer skal alle himmelobjekters positioner genberegnes og det kan belaste computerens <abbrev
328
> meget. Hvis <abbrev
330
>'en ikke kan følge med vil programmet virke mærkeligt eller hakke. For at undgå dette skjuler &kstars; nogle af objekterne i sådanne situationer, hvis der er kryds i <guilabel
331
>Skjul objekter under flytning</guilabel
332
>. Grænsen for hvor store tidsspringene skal være før objekterne skjules er angivet i feltet<guilabel
333
>Skjul hvis tidsskalaen er større end:</guilabel
334
>. Du kan styre hvilke objekter der skal skjules i feltet<guilabel
335
>Indstil skjulte objekter</guilabel
339
<sect1 id="customize">
341
>Tilretning af visning</title>
344
>Der er flere måder at ændre skærmen som du vil have den.</para>
350
>Farvesammensætninger</primary
354
Vælg en andet farvesammensætning i menuen <menuchoice
356
>Indstillinger</guimenu
358
>Farvesammensætning</guimenuitem
360
>. Der er fire foruddefinerede farvesammensætninger, og du kan definere dine egne i vinduet <link linkend="config"
362
>Indstil &kstars;</guilabel
370
>Værktøjslinjer</primary>
372
>Tilpasning</secondary
374
Vælg om værktøjslinjerne tegnes i menuen <menuchoice
376
>Indstillinger</guimenu
378
>Værktøjslinjer</guimenuitem
380
>. Som de fleste værktøjslinjer i KDE, kan de også trækkes rundt, og fæstnes ved en hvilken som helst vinduekant, eller til og med frigøres helt fra hovedvinduet. </para
386
>Informationsfelter</primary
388
>Tilpasning</secondary
392
>Informationsfelter</primary
396
Vælg om informationsfelterne tegnes op i menuen <menuchoice
398
>Indstillinger</guimenu
400
>Informationsfelter</guimenuitem
402
>. Desuden kan du ændre de tre informationsfelter med musen. Hvert felt har yderligere linjer med data som normalt er skjulte. Du kan vælge om disse yderligere linjer skal være synlige ved at dobbeltklikke på et felt for at <quote
404
> det. Du kan også ændre stedet for et felt ved at trække det med musen. Når et felt når en vinduekant, <quote
406
> det til kanten når vinduesstørrelsen ændres. </para
412
>Synfeltssymboler</primary
414
>Beskrivelse</secondary
417
>synfeltssymbol</quote
418
> med menuen <menuchoice
420
>Indstillinger</guimenu
422
>Synfeltssymboler</guimenuitem
424
>. Et synfeltssymbol tegnes i vinduets centrum for at angive hvor skærmen peger hen. Forskellige symboler har forskellige vinkelstørrelse: du kan bruge et symbol til at vise hvad der skal ses i et vist teleskop. Hvis du for eksempel vælger synfeltssymbolet <quote
426
>, tegnes en cirkel på skærmen som er 9,2 grader i diameter. Det er synfeltet for 7x35 kikkerter. </para>
430
>Synfeltssymboler</primary
432
>Tilpasning</secondary
434
Du kan definere dine egne synfeltssymboler (eller ændre eksisterende symboler) med menupunktet <guimenuitem
435
>Redigér synfeltssymboler...</guimenuitem
436
>, som starter editoren for synfeltssymboler. </para>
439
>Editoren for synfeltssymboler</screeninfo>
442
<imagedata fileref="fovdialog.png" format="PNG"/>
446
>Editoren for synfeltssymboler</phrase>
452
>Listen med definerede synfeltssymboler vises til venstre. Till højre er der knapper for at tilføje nye symboler, redigere det markerede symbols egenskaber, og fjerne det markerede symbol fra listen (hvis du fjerner alle symboler, nulstilles til de fire standardsymboler næste gang du starter &kstars;). Under de tre knapper er der en grafisk forhåndsvisning som viser det markerede symbol i listen. Når knapperne <guibutton
455
>Redigér...</guibutton
456
> klikkes, vises vinduet <guilabel
457
>Nyt synfeltssymbol</guilabel
462
>Nyt synfeltssymbol</screeninfo>
465
<imagedata fileref="newfov.png" format="PNG"/>
469
>Nyt synfeltssymbol</phrase>
477
>Synfeltssymboler</primary
479
>Definér nyt</secondary
481
Dette vindue lader dig ændre de fire egenskaber som definerer et synfeltssymbol: navn, størrelse, form og farve. Vinkelstørrelsen for symbolet kan enten skrives ind direkte i redigeringsfeltet <guilabel
483
>, eller også kan du bruge fanebladene Okular og Kamera til at beregne synfeltets vinkel, givet indstillingen af parametrene for dit teleskop og okular, eller teleskop og kamera. De fire tilgængelige former er Cirkel, Kvadrat, Krydshår, og Måltavle. Når du har angivet alle fire parametre, tryk så på <guibutton
485
>, så vises symbolet i listen med definerede symboler. Det er også tilgængeligt i menuen <guimenu
486
>Indstillinger</guimenu
488
>Synfeltssymboler</guisubmenu