1
<sect1 id="ai-leapyear">
17
>Jorden drejer rundt på to forskellige måder. Dels drejer den rundt om sin egen akse en gang i <firstterm
19
>. Dels bevæger den sig en gang rundt om Solen i løbet af et <firstterm
23
>Der er normalt 365 dage i et <emphasis
27
> år (&ie;, den tid det præcist tager Jorden at komme en gang rundt om Solen, også kaldet et <firstterm
28
> tropisk år</firstterm
29
>) er en anelse længere end 365 døgn. Med andre ord tager Jorden 365,24219 omdrejninger om sig selv hver gang den kommer en gang rundt om Solen. Vær ikke forundret over dette. Der er ingen grund til at forvente noget sammenfald mellem Jordens to bevægelser, da de skyldes to helt forskellige mekanismer. Men forskellen gør det en hel del sværere at lave kalendere... </para
31
>For hvad ville der ske hvis man simpelthen så bort fra den ekstra 0,24219 rotation om året, og simpelthen definerede et kalenderår som 365,0 døgn? En kalender er grundlæggende en kortlægning af hvor langt Jorden er kommet på sin vej rundt om Solen. Hvis vi så bort fra den lille bid ekstra tid ved årets slutning, ville kalenderens visning komme mere og mere bagefter Jordens sande position i forhold til Solen. På kun et par århundreder ville solhverv og jævndøgn have flyttet sig så det kunne mærkes. </para
33
>Faktisk var det engang sådan, at et år <emphasis
35
> defineret som 365,0 døgn, og kalenderen <quote
37
> sig i forhold til årstiderne. I år 46 f.v.t. indførte Julius Cæsar den <firstterm
38
>julianske kalender</firstterm
39
>, som for første gang indeholdt <firstterm
41
>. Han bestemte at hver 4. år skulle have 366 døgn, så det gennemsnitlige år var på 365,25 døgn. Det løste det grundlæggende problem med kalenderforskydningen - næsten. </para
43
>Problemet var nemlig ikke helt løst med den julianske kalender, fordi et tropisk år (solåret) ikke præcist er 365,25 døgn, men 365,24219 døgn. Problemet med kalenderforskydningen er der stadig, det tager bare mange århundreder før det bliver synligt. Så i 1582, indførte pave Gregorius 13. den <firstterm
44
>gregorianske kalender</firstterm
45
>, Som næsten var identisk med den julianske kalender, men var mere raffineret i sin brug af skudår. Hundredår (de årstal der ender på <quote
47
>) er kun skudår hvis de er delelige med 400. Så 1700, 1800 og 1900 var ikke skudår (selvom de ville have været det ifølge den julianske kalender), hvorimod år 2000 <emphasis
49
> skudår. Denne ændring bringer kun den gennemsnitlige årlængde ned på 365,2425 døgn. Så der er stadig en meget lille kalenderforskydning tilbage. Det drejer sig dog kun om en forskydning på 3 dage på 10.000 år. Den gregorianske kalender bruges stadig som standardkalender i det meste af verden. </para>
52
>Forresten - da pave Gregorius 13. indførte den gregorianske kalender var der gået over 1500 år hvor man havde fulgt den julianske kalender. Derfor havde kalenderen forskudt sig over en uge. Pave Gregorius resynkroniserede sin kalender ved simpelthen at <emphasis
54
> 10 dage. I 1582 var det den 15 oktober dagen efter 4. oktober! </para>
added
removed
docs/kdeedu/kstars/leapyear.docbook
