1
<sect1 id="ai-spiralgal">
13
>Spiralgalakser</title>
16
>Spiralgalakser</primary>
20
>Spiralgalakser er store ansamlinger af milliarder af stjerner. Deres form er som en stor skive med en kugle i midten. Indenfor skiven er der tit nogle arme af stjerner hvor de yngste og klareste stjerner findes. Disse arme snor sig ud fra kuglen af stjerner i midten i et spiralmønster, deraf navnet spiralgalakse. Spiralgalakserne ligner spiralmønsteret i orkaner eller vand der løber ned i et afløb. Det er nogle af de smukkeste objekter på himmelen. </para>
22
>Galakser klassificeres i et <quote
23
>stemmegaffel-diagram</quote
24
>. Bagkanten af stemmegaflen er de <link linkend="ai-ellipgal"
25
>elliptiske galakser</link
26
> ordnet med de rundeste (af typen E0) i den ene side over til dem der ser fladest ud (som kaldes E7) i den anden ende. <quote
28
> på stemmegaflen er de to typer af spiralgalakser som deles op i: normale spiralgalakser og såkaldte <quote
30
> spiralgalakser. Bjælkespiralerne er kendetegnet ved at stjernekuglen i galaksend kerne er trukket ud til en linje, så den ser ud som en bjælke fuld af stjerner. </para
32
>Begge typer af spiralgalakser er igen underopdelt efter størrelsen af deres centrale <quote
34
> af stjerner, deres samlede lysstyrke og hvor tæt deres spiralarme er vundet omkring kernen. Disse egenskaber hænger sammen, så en Sa galakse har en stor central kugle af stjerner, stor lysstyrke og tæt omvundne arme. En Sb galakse har mindre central stjernekugle, mindre lys skive og løsere arme end en Sa, og på samme måde med Sc og Sd. Bjælkegalakser er klassificeret på samme måde i typerne SBa, SBb, SBc og SBd. </para
36
>Der er endeligt en anden slags galakser (kaldet S0), som er en overgangsform mellem spiralgalakser og ellipseformede galakser. Deres spiralarme er så tæt vundet om kernen så de ikke kan skelnes klart fra denne. S0-galaksernes skiver er lige lyse overalt. De har altså en meget dominerende kerne. </para
38
>Galaksen Mælkevejen, som Jorden, Solen og alle de stjerner der kan ses med det blotte øje er en del af, menes at tilhøre bjælke-spiralgalakserne. Navnet <quote
40
> henviser til et noget lyssvagt bånd med masser af stjerner der går hen over himlen. Dette bånd kommer af at man kigger ud i den retning galaksens skive er i inde fra selve galaksen. </para
42
>Spiralgalakser er meget dynamiske himmelobjekter. De er fødestuer for nye stjerner, og der findes mange unge stjerner i deres skive. Deres kerner lader derimod til at bestå af flere ældre stjerner, og deres diffuse haloer er lavet af de ældste kendte stjerner i universet. At nye stjerner lige dannes i skivedelen af galakserne skyldes at det er der koncentrationen af gas og støv er størst. Og det er lige netop gas og støv der skal til for at føde nye stjerner. </para
44
>Moderne teleskoper har afsløret at mange spiralgalakser har supermassive sorte huller i deres centrum, med masser svarende til massen af milliarder sole. Både ellipseformede galakser og spiralgalakser vides at kunne indeholde disse eksotiske objekter. Faktisk mener mange astronomer at <emphasis
46
> større galakser indeholder sorte huller i deres kerner. Vores egen galakse Mælkevejen vides at have et sort hul i centrum, med en masse på over en million stjerners. </para>
50
>Der findes mange eksempler på spiralgalakser i &kstars;, og til mange af dem findes der smukke billeder af dem i deres <link linkend="popup-menu"
52
>. Du kan finde dem ved at bruge funktionen <link linkend="findobjects"
54
>. Her er en liste over nogle spiralgalakser som der er gode billeder af i programmet: <itemizedlist>
61
>M 31, Andromeda-galaksen (type Sb)</para
73
>NGC 300 (type Sd) [Se link til DSS-billede]</para
77
>M 83 (type SBa)</para
81
>NGC 1530 (type SBb)</para
85
>NGC 1073 (type SBc)</para
added
removed
docs/kdeedu/kstars/spiralgalaxies.docbook
